Nedgroede negle
Nedgroede negle er utroligt generende, til tider meget smertefuldt og kan resultere i infektion i neglens rand. Derfor er det vigtigt at en nedgroet negl behandles og årsagen til nedgroningen findes.
Som fodplejer kan jeg behandle neglen så der er frie rande og tryk og infektionsrisiko dermed fjernes. I visse tilfælde kan det være nødvendigt med en bøjlebehandling.
Sammen kan vi finde årsagen til den nedgroede negl og jeg kan vejlede dig i forebyggelse.